|
C.P.O. Christiansens strålende dygtige hustru betød også meget for undervisningen og var med til at præge ungdommen i positiv retning. Efter Askov-tiden og lærerkurset blev Carl Madsen, lærer på Voldby Højskole, hvor han også lærte sin hustru at kende. Derefter blev Carl Madsen lærer på Ubby Efterskole, men da man i 1931 oplevede overflod af lærere, blev det "de studerende" der kom i første række og Carl Madsen valgte at vende tilbage til virksomheden i Mørkøv.
Frimærkehobby
Omend det var dejlige år, så kom Carl Madsen ikke til at fortryde, at han blev håndværker i Mørkøv. Forretningen blev blomstrende, og Carl Madsen har altid holdt de gode gamle håndværksprincipper i hævd og er blevet respekteret som en dygtig og samvittighedsfuld mand, reel i alle forhold. Den agtelse og sympati hvormed han altid er blevet og bliver omfattet, er også kommet til udtryk ved forskellige tillidshverv, bl.a. de 12 år i sognerådet, i bestyrelsen for Håndværker- og Borgerforeningen og endnu et par foreninger. Den store fritidshobby er frimærker og i 26 år har han været formand for Holbæk og Omegns frimærkeklub. Som nævnt har Carl Madsen tillige været og er stadig måleraflæser for NVE ialt gennem 36 år, hvor han er kommet i kontakt med hele sognet. Venneflokken er stor og alle kan lide at få en samtale med den livsbekræftende og livskloge Mørkøvborger. Det opdages hurtigt ved en samtale, at Carl Madsen er en herlig "blanding" af filosofi, romantiker, lyriker - og humorist og han forstår den livskunst at kunne opsummere alt hvad der er positivt og hver dag finde ting at glædes ved. Hjemmet er hans egentlige verden, og her er han den forstående familiefar, mand og ven. Foruden den nævnte søn. Poul Madsen, er der endnu en søn, Niels, der bor hjemme. Ægteparrets eneste datter bor i Herlev, Carl Madsen finder at der stadig er meget at tage stilling til og være aktiv i, også hvad angår de kommunale interesser. "Jeg var en af dem", siger han til slut ved fødselsdagssamtalen - der kæmpede imod kommunesammenlægningen, ikke fordi jeg har spor mod Jyderup, men alene fordi jeg fandt, at den nære kontakt mellem de folkevalgte og beboerne blev for periferisk, men nu vil jeg lige så oprigtigt håbe på, at tornvedderne må finde hinanden i et godt samarbejde. 2
I 1972 kom Svend Hjarnø fra Australien til Jyderup med to formål at gense sin gamle skole og besøge sin barndomsven Carl Madsen.(Svend bor i 1972 i Australien og har sejlet det meste af hans liv)
|
|
